Analyse - baggrund

Børn og unge møder mange typer af digitale medieprodukter i form af opslagsværker, biblioteksdatabaser,statistisk materiale, hjemmesider, blogs, wikis, spil, faglige læringsressourcer, netværk, communities mv. Dermed er skolen og lærerne langt fra de eneste, der udvælger de tekster, eleverne anvender som undervisningsmateriale. Mangfoldigheden i tekstudbuddet er uanet stor, og det skærper kravene til elevernes og lærernes evne til at analysere tekster mht. lødighed og kommunikationsformål. Alle tilgængelige digitale medieprodukter er produceret af en afsender med en intention, og alle er de rettet mod en målgruppe. Digitale medier integrerer forskelligartede virkemidler som statiske og levende billeder, lyd, tekst, grafik mv. sammen med komplekse interaktions-og navigationsstrukturer. Mediernes komplekse struktur betyder, at børn og unge må være i stand til at vurdere producenternes interesser og de digitale medieprodukters måde at repræsentere verden på. I den sammenhæng er det vigtigt, at der læggesvægt på de ofte komplekse og uigennemsigtige forhold, der gælder for digitale medier: at de ikke er statiske, at indhold kan forfalskes, og at afsenders interesser og motiver kan være vanskelige at gennemskue. Det er vigtigere nu end nogensinde, at eleverne får kompetencer i systematisk og kritisk at kunne stille spørgsmål til digitale medier som meningsbærende produkter. Eleverne skal således lære at analysere digitale medier.

Dette sker i forhold til:
Repræsentationsform
• Konstruktion og etablering af “objektiv sandhed”,autencitet og autoritet.
• Tilstedeværelsen hhv. fraværet af særlige vinkler og synspunkter.
• Implicitte værdier eller ideologier.

Retorik
• Multimediale virkemidler samt den måde, mediet henvender sig til brugeren på.
• Brugerens måde at navigere på.
• Tilbudte aktiviteter og graden af kontrol for brugerne.
• Æstetiske virkemidler.

Produktion
• De flydende og foranderlige produktionsbetingelser på internettet og afsenderens muligheder for at overtale og påvirke.
• De teknologiske muligheder for at skabe og spredemateriale og den globale eksponerings betydning for reaktioner.
• Afsenders betydning, samt evnen til at skelne mellemtyper af afsendere.

Indhold
• Form, retorik og produktionsbetingelser.
• De valgte virkemidler og indholdets relevans.
• Originalt eller kopieret/kompileret fra andre kilder.
• Kontrol ved brug af andre (angivne) kilder.
• Interesser bag den givne anvendelse af medier og virkemidler.

Målgruppe
• De forskellige måder, synlige som usynlige, målgruppenkan nås på.
• De forskellige variationer af online deltagelse, fra afstemninger over kommunikation til brugergenereret indhold.
• Fremmede interessenters indsamling af information om brugerne.
• De forskellige måder internettet, de digitale medier og web-services indgår på i hverdagslivet, som underholdning, i arbejdslivet og som en integreret del af at være samfundsborger.

Der er store muligheder for at analysere ved hjælp af enkle kommunikationsmodeller i stort set alle fag.Læreren kan fx tage udgangspunkt i spørgsmål som, hvorfor tekster og hjemmesider byder sig til med svar og oplysninger pakket ind i lækker æstetik, lokkende konkurrencer eller som fremhævede og højt prioriteredelinks fra populære internetportaler eller børne-/ungdomssites.Og hvilken rolle mener eleverne selv, at det kan have for deres egen udvælgelse af fakta, som de tør lægge til grund for et fagligt arbejde i fx naturfag. Hvem står bagvidensformidlingen. Hvem har interesse i at fremme denne specifikke viden. Er der synspunkter, som ikke kommer frem. Og i hvilke universer og sammenhænge trives der så andre synspunkter.Fælles Mål • It- og mediekompetencer i folkeskolen • side 9 / 13 Undervisningsforløb, som skal skærpe elevernes analytiske evner, er ikke kun en opgave for dansklæreren. Der er betydelig faglig indsigt at hente ved eksempelvis at lade eleverne optræde i hold, der ved hjælp af indhentet dokumentation skal argumentere for og imod et synspunkt.Det kan fx være drøftelsen af den menneskeskabte klimapåvirkning i biologi, atomkraftens fordele og ulemper i fysik, eller problematikken om holocaustbenægtere kan være et emne i historie. Pointen er, at der i processen etableres nyttig faglig indlæring og argumentation, og samtidig sættes kildernes validitet og formål til debat.Dermed bliver der lagt en kritisk analyse oven på fagligheden.Det kan også være en idé at lade eleverne arbejde analytisk med de æstetiske virkemidler, der anvendes i promovering af mode, livsstil, musik og lignende. Hvad ligger bag elevernes egne præferencer på disse områder. Hvor finder de inspiration, og hvor finder de “argumentation”for deres valg af tøj, stil, musik etc. Hvad styrer deres fravalg. Hvad reagerer de selv imod, og med hvilken begrundelse gør de det.Eleverne har selv meget at byde på, når det gælder feltet for analyse af tekstanvendelse. De er storforbrugere af de nye medier, og de vil formodentlig kunne overraske med ideer og vinkler, som kun vanskeligt lader sig forudsige af læreren.Kunsten er at lade eleverne reflektere over, hvem der ønsker at skabe hvilke reaktioner hos hvem og med hvilke virkemidler. Eleverne skal være klar over, at de selv, lige som alle andre, er genstand for påvirkning.