Informationsindsamling udskoling - se slutmål

Avanceret informationsindsamling (INF3)

Når eleverne alene eller sammen med kammerater søger efter informationer
på internettet, skal de kende forskellige strategier for arbejdet for derved at
kunne søge målrettet efter information. De skal kunne forfine deres søgning,
så de undgår ligegyldige resultater af søgningen.
I vurderingen af søgeresultater indgår overvejelser om, hvordan søgetjenesten
har fundet dem frem. Eleverne skal vide, at nogle søgetjenester udelukkende
arbejder digitalt, mens andre er redigeret af mennesker.
Eleverne skal kunne vurdere indholdet på et websted. Hvem er afsender, og
hvilke hensigter har der været med at lægge det på nettet? Eleverne skal
kunne tage stilling til, hvordan webstedets indhold er i forhold til egne holdninger
og synspunkter.
Medierne leverer stigende og detaljerede informationer gennem digitale kanaler.
Eleverne skal arbejde med og vurdere tekster, lyd og billedreportager
fra internettet. De skal overveje, hvilken baggrund og hensigt, der er bag offentliggørelsen,
og de skal diskutere, hvordan indholdet påvirker dem, deres
kammerater og andre mennesker. Dette skal sammenholdes med elevernes
personlige holdninger og værdier.
Når resultaterne fra søgningen skal bruges, fx til en præsentation eller i en
skoleavise, er det vigtigt, at eleverne er opmærksomme på informationernes
ophavsmæssige status.
Eleverne skal kunne analysere, vurdere og bearbejde data fra digitale opsamlingsværktøjer,
og detdet vigtigt, at eleverene har erfaringer med både brugen
af opsamlingsudstyr og bearbejdning af data. Læreren bør gribe fat i søgeresultater,
der virker utroværdige eller mærkelige og med baggrund i dem
diskutere med eleverne, hvordan man kan vurdere data.

Kilde: Junior PC-Kørekortet